Gymnaielærer i Storkøbenhavn
Er du uddannet lærer og har du undervisningskompetence i fysik/kemi, biologi og geografi, så kan du med fordel læse videre.
Hvem er vi?
Strandskolen er en velfungerende folkeskole beliggende i Karlslunde syd for København. Vi er en tresporet skole med ca. 630 dygtige elever fra 0.-9.klasse, 60 engagerede medarbejdere samt en aktiv forældregruppe, der støtter op om og stiller krav til skolen.
Vores høje ambitionsniveau for både faglighed og engagement er en motiverende faktor i dagligdagen, som er præget af et professionelt og uhøjtideligt arbejdsmiljø.
Særligt i forbindelse med denne stilling skal nævnes, at vi har et særdeles velfungerende, kompetent og ambitiøst naturfagsteam der er fælles om opgaven; at kvalificerer elevernes tilgang til og interesse for de naturfaglige fag.
Generelt for skolen er, at vi gennem det professionelle samarbejde og viljen til at sætte barren højt udvikler både faglighed og motivation med børnenes læring og trivsel i centrum.
Arbejdskulturen på skolen er kendetegnet ved, at lærerne arbejder under fleksible arbejdsvilkår i et professionelt arbejdsfællesskab og samarbejdet mellem lærere og ledelse er kendetegnet ved praksisnær ledelse med fokus på faglig ledelse samt balance mellem arbejdsliv og privatliv. Som ansat på Strandskolen arbejder vi med en fast forberedelsesfaktor på 0.5 for alle lærere og 0.55 for nyuddannede. Nyuddannede tilbydes ligeledes mentorordning.